Disc Golf

Beskrivelse:

Discgolf-spillet går i sin enkelthed ud på at gennemspille banen med færrest muligt antal kast. Det første kast laves fra tee-stedet. Det næste kast fra det sted discen landede og sådan spiller man videre indtil golfdiscen er i ’hullet’. Hullet er en kurv, der med sine kæder standser discen.

Disc golf kan spilles af alle uanset alder og køn, men spillet er sjovest når banens udfordringer er på et passende niveau. Derfor tilbyder Viborg DiscGolfPark tre niveauer.

Mangler du et scorekort? Prøv appen Udisc eller hent scorekort her – link til pdf

En god måde at være aktiv i naturen, hvor alle uanset niveau, alder og køn kan være med. 

Træning i foreningen

Vil du gerne dele fællesskabet om discgolf med andre, samtidig have det sjovt og blive bedre, så tilbyder vi træning om tirsdagen. Læs mere under tilmelding og kontingent. 


Se en video om discgolf hos os 

Hør mere om spillet og hvordan du kommer godt i gang med discgolf. 

Lyst til at prøve discgolf?

Er du også blevet nysgerrig på, om disc golf er noget for dig og vennerne?

Eller måske du gerne vil afholde et arrangement med disc golf på banen? Så er du kommet det rette sted hen. Viborg Discgolfpark er en offentlig bane, som alle kan bruge. Og der er ikke noget der gør os mere stolte over banen, end når vi ser den brugt af både erfarne discgolfspillere, skoleklasser og familier, der har skiftet skovturen ud med en tur på disc golf banen. 


Vi ønsker at det skal være nemt at prøve disc golf og derfor har vi oprettet en lånekasse ved Hul 1 på banen, hvor du kan scanne en QR kode, og så er du i gang. Vi tilsigter, at der altid er 8-10 discs i kassen, men vi kan ikke garantere, at de ikke allerede er i brug rundt på banen. For at støtte denne mulighed opfordrer vi brugere til at betale 20 kr. per lånt disc og erstatte bortkomne discs med 100 kr. Det kan ske på mobile pay 828242.

Ønsker du at prøve disc golf med din skoleklasse, til et firmaarrangement eller en polterabend, så udlejer vi gerne udstyr hertil og kan i mange tilfælde også tilbyde en instruktør.

Vil du prøve Disc Golf, så kontakt Martin Therkildsen på telefon 25 39 25 27


Her spiller vi

Viborg Discgolfpark er beliggende i Nordisk Park og parken mellem Viborg Idrætshøjskole og Søndersø. Banen er designet som en 18 hullers bane, som kan spilles på 1,5-2 timer. Derudover er hullerne lavet i 2 sløjfer, hvis man ikke har helt så meget tid: 

- Nordisk Park: hul 1-2 + 15-18 kan spilles på cirka 30 minutter. 

- Søndersøbanen: Hul 3-14 kan spilles på cirka 75 minutter. 

For at tilgodese alle niveauer, er banen designet med 3 tee-steder til hver kurv. Hullerne varierer i længde, men generelt kan tee-steder beskrives således: 

Rød tee: ca. 50 meter til kurven. Det perfekte startsted for den nye spiller. Her vil man allerede på sin første runde kunne opleve at spille i par på nogle huller, og måske endda få en enkelt birdie. 

Gul tee: ca. 75 meter til kurven. Gul tee henvender sig til den letøvede spiller. 

Hvid tee ca. 100 meter til kurven. Hvid tee henvender sig til øvede spillere. 

På hullerne i Nordisk Park er der rød og gul tee samme sted. På Søndersøbanen er rød tee markeret med sten i græsset. 

Se mere om banen i videoen. 


Tilmelding og kontingent

Med et medlemskab af Viborg Disc Golf får du mulighed for at deltage i de ugentlige træninger, der afholdes på banen. Træningerne er for alle fra 12 år og opefter og henvender sig til både begyndere og øvede spillere. Klubben har udstyr, som nye spillere kan låne. Du er naturligvis velkommen til at prøve at spille med, inden du melder dig ind i klubben. I sommerhalvåret, fra april til september, træner vi på banen hver tirsdag fra kl. 18-20.30. Fra oktober til marts træner vi på Viborg atletikstadion fra kl. 18-20.00. Udover klubbens træningsaktiviteter inkluderer dit medlemskab også en række andre fordele:

  1. Hen over sæsonen er klubben vært for 3-5 turneringer, som du vil have prioriteret adgang til, og klubben vil dække en del af deltagerprisen.
  2. Med årets medlemskab følger 1 klubdisc, så du efterfølgende selv har udstyr til at benytte banen.
  3. Der går dog ikke længe, inden du får lyst til at investere i yderligere udstyr og til det formål har klubben indgået en sponsoraftale med www.discimport.com, der betyder, at medlemmer af klubben kan få 20 % rabat på køb af discs og andet udstyr. Rabatkode fremsendes gennem Holdsport.
  4. Dit medlemskab af Viborg Disc Golf inkluderer desuden medlemskab af DFSU, Dansk Frisbee Sports Union. Vigtigst af alt, er du med dit medlemskab af klubben med til at støtte klubben og vedligeholdelsen af banen.

Meld dig ind i Disc Golf her. Kontingentet er i år 450 kr. og dækker kalenderåret 2023. Vi vil naturligvis gerne have nye medlemmer i løbet af året, og derfor reduceres kontingentbetalingen ved senere indmeldelse: - 300 kr. ved indmeldelse efter 1. juli - 200 kr. ved indmeldelse efter 1. oktober. Information om aktivitet på banen vil løbende fremgå af Holdsport og klubbens facebookside.


Trænere

Profile Image
Martin Therkildsen
500,00 kr. 1. feb