Generel info

Træning i naturen

Kom og mærk det energivende ved at træne udendørs. Det er godt både fysisk og mentalt og på et socialt hold, hvor der er plads til snak og grin.

Alle kan være med - også selvom vi er på forskellige niveauer. Vi får det til at passe med lige netop dit niveau.

Vores hold er i øjeblikket om lørdagen kl. 09-10 (se mere info under 'Open fitness lørdagsholdet'

I perioder kan vi også have hold på andre tidspunkter, hvis vi har instruktører til det og der er efterspørgsel på det.

Du er meget velkommen til at starte undervejs i sæsonen eller komme til en prøvetime. Kontakt os gerne inden, så vi ved, at du kommer og kan tage godt imod dig.


Open fitness er funktionel træning

Open Fitness er funktionel træning med både egen kropsvægt og udstyr – i naturens rum. Vi vil gerne vise, at man bliver gladere og sundere af at træne udendørs - både fysisk og mentalt. Det er træning, hvor du får pulsen op og styrket din krop. Samtidig styrker du din krop til hverdagens udfordringer - både de aktive og stillesiddende. Vi har fokus på, at du får en stærk krop og fokus på hele kroppen - det er nemlig det som funktionel træning kan. Vi har fokus på, hvad den kan og øver os i det den ikke kan, så vi bliver bedre. Du kan være med, uanset dit niveau.

DE 3 F'ER: FUNKTIONEL træning, FRISK LUFT OG FÆLLESSKAB

Det handler om de tre F’er:

Funktionel træning

Frisk luft

Fællesskab

Vi lægger vægt på, at træningen skal være sjov og fuld af resultater for dig, samtidig med at der er mulighed for at dyrke fællesskabet med de andre deltagere.

ALLE KAN VÆRE MED

Hos os tør vi godt sige, at alle kan være med – det er nemlig helt op til dig, hvor meget du vil have ud af træningen. Selvom vi har forskellige niveauer på holdet, så er der plads til alle og du er kun ansvarlig for dig selv. Vi hjælper med at skalere øvelser, så de enten bliver lettere eller sværere. Vi hjælper også med at finde en anden øvelse, hvis der er en øvelse, du ikke kan lave pga. fx. en skade.

Tilmelding 

Du kan enten tilmelde dig en minisæson på 10 træninger (se det enkelte hold) eller tilmelde dig pr. gang (se mere under engangstilmelding) 

Se mere på facebook: 

Følg med i vores facebookgruppe og se, hvor sjovt vi har det