Den 28. februar afholder jeres lokale idrætsforening generalforsamling i klubhuset på Vibækvej. Vi er en forening i en rigtig god forfatning med god drift, en god struktur i foreningsarbejdet og ikke mindst en sund økonomi.
Bestyrelsen vil rigtig gerne høre hvilke indspark I medlemmer har. Derfor vil vi til generalforsamlingen lægge op til dialog, hvor I kan byde ind med jeres ideer og forslag til udvikling. To af de nuværende bestyrelsesmedlemmer træder ud, hvorfor vi søger to-tre nye medlemmer, der vil være med til at gøre en forskel for lokalområdet. I den kommende tid vil vi lægge mere information ud om, hvad det indebærer at sidde i bestyrelsen i BT IF.
Vi ser frem til at møde jer alle den 28. februar 🙂
Dagsorden jf. vedtægterne.
MVH. Bestyrelsen i BT IF